Kærsholmvej 17, Mou, 9280 Storvorde

Med en central beliggenhed i Mou finder I denne dejlige og velindrettede villa fra 1969 som løbende er moderniseret med nyt køkken og nye vinduer. Den præsenterer sig rigtig fint med facade i gule mursten, og forhaven er enkel og nem at holde med ral og enkelte prydbuske. Villaen fremstår overalt lys og velholdt og helt igennem indflytningsklar.

Indenfor møder I en velindrettet villa med et flot lyst køkken med en stor spiseplads, hvor hverdagens måltider kan indtages. Køkkenet får et dejligt lysindfald og med et fantastik kig udover haven og markerne. Badeværelset er med bruseniche og et godt stort vindue til udluftning. Både køkken og bad fremstår rigtig flotte og med lyse skabselementer, I den store stue har du plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Som i resten af boligen et godt lysindfald fra de mange vinduer På kølige dage kan man hygge sig ved varmen fra den dekorative brændeovn/pillefyr. Stuen får et fantastisk lys fra et stort vinduesparti mod haven.

Resten af villaen består af 2 gode regulære værelser, en rummelig fordelingsgang med indbygget garderobe og plads til reoler m.v. samt et godt bryggers med vaskefaciliteter og skabe. Fra stuen er der udgang til en dejlig vestvendt udestue, der forlænger sommeren i begge ender. Her kan man sidde og nyde udsigten til haven og se det rige dyreliv gå på markerne. Går I udenfor, finder I en stor terrasse, hvor I kan nyde sommersolen og gøre det hyggeligt med havebord og blomsterkrukker. På græsplænen er der god plads til afslapning og børnenes leg.

Til villaen hører garage på 40 kvadratmeter og i forlængelse af denne et værksted.

Kvarteret er eftertragtet af børnefamilier, og familiens yngste vil hurtigt kunne finde nye legekammerater. Den centrale placering giver børnene en kort skolevej, og der kun få hundrede meter til nærmeste indkøb samt god og velfungerende folkeskole fra 0-9 klasse. Området omkring Mou byder på enestående natur, bl.a. Lille Vildmose med sit rige dyreliv. I kommer også tæt på vandet, både Kattegat og Limfjorden med bl.a. Mous hyggelige lystbådehavn.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.