Kystvej 216, Dokkedal, 9280 Storvorde

Ved Dokkedal i Østhimmerland mødes du af denne ejendom der er omkranset af den fantastiske natur i lille vildmose mod vest og Kattegat mod Øst hvor du fra 1. række kan nyde udsigten over havet direkte fra din egen stue. Området er særdeles kendt for den omkring liggende natur i Lille vildmose, Mulbjergene og Tofte skov som er kendt for sit rige dyreliv lige fra Kongeørnen i luften til Elgene på jorden. I dagligdagen kan indkøb foretages i enten Mou eller Kongerslev der ligger blot 10 kilometer væk hvor der ligeledes er pasningsmulighed til de mindste samt velfungerende folkeskoler.

Ejendommen er fordelt på 102 kvadratmeter bolig samt hele 403 kvadratmeter værksted, garage m.m. Boligdelen indeholder i stueetagen stor stue med et fantastisk kig ud over Kattegat, funktionelt lyst køkken, stort badeværelse med bruseniche og god plads til vaskemaskine, tørretumbler samt opbevaringsmuligheder. Derudover har du fordelingsgang samt bryggers med direkte ind/udgang til garagen. Første salen er godt udnyttet med 2 værelser samt lys og rummelig stue. Der er mulighed for udnyttelse af loft over garagen til beboelse hvis dette ønskes.

Garagen er velholdt hvor du fra boligens bryggers kan gå direkte i garagen med to store garageporte, samt god plads til værksted eller opbevaring, i den resterne del er der endnu to garageporte her har du den fulde loftshøjde så du har mulighed for lifte m.m. i forbindelse med værksted. På garagens 1. sal har du et stort uudnyttet areal, hvor kun fantasien sætter sine grænser for mulighederne i dette rum. Bl.a. tilkobling til boligens 1. sal, festsal eller herreværelse.

En ejendom med mange muligheder beliggende på en 3.000 kvadratmeter stor grund med udsigt over Kattegat.

Bemærk at der på nuværende tidspunkt ikke er fyr/varmekilde installeret i boligen. Udgift til denne står køber for.

Interesseret i at hører mere, kontakt Mæglerkæden på 30806094

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.